Pressemeddelelse December 2001

Torsdag den 14. februar kl. 20.30 gentager “Steen Hansen Quartet” deres tidligere store succes på Copenhagen Jazzhouse.

Kvartettens medlemmer, der alle er ansatte- og hyppigt anvendte solister i Radioens Big Band, består af:

Nikolaj Bentzon - klaver

- er bl.a uddannet på “Berkley School of Music” i Boston,USA Han er mest kendt som kapelmester for sit eget “Brotherhood”. Udover sit blændende klaverspil har Nikolaj Benzton bidraget med enkelte kompositioner til kvarteten.

Thomas Ovesen - bas

-Han regnes for en af Danmarks dygtigste bassister og har derfor spillet med stort alle i dansk musik. Thomas Ovesen har bl.a.vundet en international solistpris I Leverkusen for unge jazztalenter.

Søren Frost - trommer

- er især kendt fra trioen “SP, Just & Frost” der bl.a. spiller New Orleans 2nd Line. Han er en virkelig fremragende trommeslager, hvis store kvalitet er at være i stand til at “fyre op” under solisterne..  

Steen Hansen - basun og ventilbasun

- er en af landets førende basunister. Steen Hansen er 35 år og har siden 1986 været fast I Radioen Big Band og har siden 1988 været ansat i Tivolis Big Band. Derudover har han spillet med lang række af danske og udenlandske navne i utallige sammenhænge. Som solist/leadbasun med bl.a. .”EBU Big Band” “InterNordic Big Band”og i kvintetter med Bent Jædig og Henrik Bolberg i “Timeless Inc.”. Udover at komponere til “Steen Hansen Quartet” har han også komponeret for “Ensemble New” m.fl..

“Steen Hansen Quartet”

har eksisteret siden 1997 og udgav samme år CD’en “Under the Surface”. Repertoiret er fortrinsvis originalkompositioner af Steen Hansen samt enkelte standards.

Stilen er fra BeBop til det mere moderne (a la McCoy Tyner, Bob Brookmeyer). 

Klik ind på www.trombone.dk og hør eksempler fra CD’en

Steen Hansen (Foto: Jan Persson)